Jeg
havde mig selv et alvorligt problem med at falde ned,
vågnet fra et mareridt, med hjerteflimmer, pandesved./
Ved ikk hvad det hed, kalder det psykosomatisk, men lægen
nægtede at erklære mig rask, så jeg var hastigt i ret-/
ning af noget klassisk, a la depressive tanker med ret-
ning mod noget virk'lig selvdestruktivt og bombastisk./
. Og flugten var i flasken, at drikke sig ned, supplerer
op med grønne kings, og en passende fed./ så jeg var
basket og glad, til jeg blev tæsket og vred, kun i mit
hoved, vågned' ædru op, var klar til at skride!/ Men
deroute er en landevej så kantet og glat, at jeg ikk
finder fodfæste, så jeg falder i natten./ Og
lige inden hoved ramte fladt imod brættet, får jeg
noget piftet op, så jeg standsed' og started'/ Og man
danser uendeligt meget bedre til en dejlig sang,
stands' mig ikke nu, når jeg hænger fra min navlestreng!/

”Hvorfor er vi her?” Har jeg tænkt,
. siden dagene dengang jeg var knægt./
”Hvad er mit liv værd?” Er nog't vi tar' med
. Mit liv bevæger sig i spiraller fremad/

Jeg
tænkte at livet ikke lod mig fatte en brik, sad og
tænkte at løsningen ku findes i en galgestrik./
Wtf, jeg har haft det ret så splitterfrustreret,
overrasket når min galakse ikk er egocentreret./ ta-
ger et trin ad gangen på eksalationsstigen, og klat-
rer indtil jeg ikk længere er symptomfri./ Men jeg
Skaber ro i kroppen, for min krop er min bolig,
MDMA gør grå dage helt utrolige!/

”Hvorfor er vi her?” ...

. Men vent,
. var der ikk noget jeg glemte?
Jeg ku flygte,
. men det har jeg ikke lyst til.

Tak for
Verden som den arter sig, selvom jeg ikk', har lavet
andet end at brokke mig konstant, så er jeg ikk trist./
. Den her livsstil, er ik en god idé, de siger
fest, stoffer og en menneskekrop ik er forsonelige./
Livet er et fjernsyn hvor forbindelsen svinger, og når det
ikke lige kører må man leve i slinger./ Der er
endnu længer', op ad bakken hvis det hele stinker.
. Derfor – smil og acceptér, så' det lidt letter'/

”Hvorfor er vi her?” ...
<3