"Begyndelsen til Enden, også kendt som, Den svære efterfølger, også kendt som Enden er nær En fortælling i lyd, musik og tekst... af Cramse I begyndelsen var der stille. Alt for stille. Dette er fortællingen om en ung mand, der fandt kærligheden – og mistede den igen. Det han sagde, kom fra hjertet – men selv om det første udtryk føltes ægte, var der desværre også manglende mellemrum, mellem det drømte og det virkelige i hans indre. Han var i rivende udvikling, og fortællingen 'Fra Hjertet' blev mere som en årering på et ungt og passioneret træ - mere et statement end et testamente. Tidsløsheden viste sig ikke tilstedeværende. Og således måtte han drage videre ud i verden. Rejsen fra drøm til virkelighed – fiktion til fakta – måtte tage to år, før han fandt afstanden til sit gamle 'jeg', og lagde et nyt 'jeg' på hylden. Adskillige kopper kaffe var blevet drukket siden – blot for at nå til hvor vores historie kan begynde... Det var en mørk og stormfuld aften..."

Fanget i den samme rutine, som uden tvivl er usund Stirrer på min rude, kigger ude, luften har ramt sit dugpunkt Samler sig i dråber, som der løber ned, ad min kind Føler jeg savner dig tusind gange for at udvande det// Træt af at ku' føle ting, og træt af at, skulle drikke dem væk Føler et hul i min sjæl, men fortæller mig selv, at det er i min mavesæk Fryser nu, ingenting i mørket som der lyser nu, Fylder maven op, lagde krop, til et dyreskue.// Natten er så lang og kold og dagene er korte nu, så smukke ja jeg tænker på dig (ja jeg tænker på dig) Håber på du hører mit råb, for vinden sku ta og få dig til at ende hos mig, (for det her føles som den) længste nat, åh-åh, det føles som den længste nat, åh-åh-åh, det føles som den længste nat åh-åh, det føles som den længste nat åh-åh-åh Spænder alle muskler mens jeg hælder mig i skammekrogen Hiver pennen frem til flere sange til den gamle bog Ene i en Kierkegaard, virker så forvirret når, Normerne er lagt til ro og kun æ-æstetiken står// Er for svag til smerte, og, alt for svag til hjertesorg Hvordan skal jeg lær' det når, verden gern' vil hærde hård Jager mig i pulsen, er ikk sulten, er slet ingenting Gemmer mig i pulten, fernet-rusen er mit instinkt// Natten er så lang og kold... Mørket er så dyb grå-å, og stjerner burde lyse på mig Men jeg ser intet lyspunkt Jeg håber på at gryet er på vej Hvorfor er min dyne så stor, for jeg synes og tror, . at livet har forladt den by hvor jeg bor. Så jeg skrider videre, drukner mine sorger i en fuckin scene Dynen er som is, hvorfor ka' jeg ik' varme den op alene.

Mariehøne Hva fanden er der sket, siden hjertet det holdt op at slå lå for længe ned, uden at få kroppen op og stå Ikk fordi jeg egentlig var blevet slået ned, men jeg er nået til et sted hvor jeg kan se hvad jeg har fået med/ Noget med at få besked, mailen den er tikket ind, Cramse du har været blind, tænk jeg vidste ingenting Kunne ikke rist' en pind, troed' den var gal med mig, men arv og miljø, har hele tiden vist mig den gale vej./ Har prøvet på at finde vej, mellem verdenerne (To gange har jeg svigtet de mennesker) Har prøvet på at flyve vej, mellem stjernerne (Som jeg vist havde glemt, at jeg elsker) prøver, på at, finde vej gennem tågerne prøver, på at, tørre mig igennem tårerne Ku jeg starte andre steder end med undskyldninger, tiden den har gået sig træt, og nye tider de har fået vinger. Sommeren er kommet og gået, og vi har rocket og rullet, . vi har fucking fået, lige som vi fuckin skulle./ . Frøken klokken har sgu sat sine spor, både den stille overvejelse og forhastede spurt, har hun vundet mens jeg kun ku ramme fladt mod en mur, det hele ændrer sig – det gør jeg osse ganske som jorden./ Har prøvet på at... Syv pletter har jeg med mig fra min bagside. Røde nætter har jeg efterladt og afgivet. Tre år, har jeg glemt – vi var ret stive! Ny tracks har jeg lagt på en blank skive

En gang, vil jeg, ta dig med mig ud i skoven Hvis bar, jeg fik dig, vill' jeg elske dig ud i morgenen Klik du (klak, klak, klak), hvis nu, Oz vil, sende dig endnu et tegn nu To ord, jeg tror, vi to godt ku ende på regnbuen Han var en- som, det er svært at forestille sig. Det er svært at gennemskue hvad det indebar/ . I kærlighed kan man tab' og vind' de var ikk sammen længere, men de ses stadig af og til/ (ehem) – cirka hver uge, det er ikke svært at sluge andet end det faktum at hun er der endnu./ . Og der er ingen forpligtelser, måske ingen opdager noget, hvis bare man hvisker.// . Midt i sneen, ses pludselig med endnu én, . men hun kan mærke at han ikke helt kan bli' med hende./ . Så han sku love ikk at forelske sig, . og de kneppede da de havde været ude og kælke sammen./ . Måske hun kunne mærk' det var galt, han ku' i hvert fald mærke noget så hun ku mærk' hun blev kvalt!/ . Og imens sad en ekskæreste et sted, . og vidste ingenting! - det en særlig glæde...// En gang, vil jeg... . Så han prøved' at fortsæt', han fandt en pige som han matchede 100 procent./ . Fra den anden side af landet, de fandt fælles terræn i Ros- kilde, men med føl'serne blandet./ . det sku' ikke være dem, for når man stadig ses med eks'en er livet ikke så nemt./ . Så han måt' vinke farvel!!, og gemme mindet om en pige fra kolding ind' i sig selv.// . Og hvad gør vi så nu?, . eksil på frederiksberg er et godt bud./ . Han flytted' sammen med sin bedste ven, som havde en ven- inde, som havde en veninde, som gerne ville med i seng./ . Og hun var rigtig pæn, og han mærked' ig- en, han var varm indeni, når han tænkt' på hende./ . Men han mangled' energi til at træffe et valg, . så i sidste ende sad han kun med sig selv... // . Hvad sku' det ende med, hvornår bliver' man klar, til at vinke farvel til gammel kær-lig-hed?/ . Man kan erkende det, men jeg kan ikk finde problemets kerne, så jeg tager det med!/ Det lille eventyr, var en lærestreg, men hvad hj- ælper det når man ikke lærer en skid!/ . Og hvis du fatter et praj, har du gen- nemskuet at eventyret handler om mig.// En gang, vil jeg...

Stik mig lige noget flot jeg kan stole på put et mærke på alt hvad jeg spiser/ ellers kan jeg ikke tage min cool på vi i skak om en battle med priser/ jeg vil mene det hele er pragtfuldt blå tænder sender rusen i dynerne/ Vi sku lige til at klippe vores pap ud Ser frem sammen med lucy i skyerne./ Vi vil gerne be om noget vi kan tro på vil du ikk nok sige hvad du mener/ vi er sat på en stol uden grobund vi kan aldrig blive en ener/ med en tale de andre har tænkt på sykofanter og penge på højkant/ jeg skal li ud i verden så hæng på til de folk som jeg virkelig blir høj blandt/ "Se på min kjole, den er lisså rød som mit blod," ta lig' og Se på mine jeans, de er lisså hvide som en snit, "Min stil er en jeg har lånt, så den må du gerne få" Og jeg har skabt min stil selv, så den må du ik slå ihjel, Og det bliver ved ved ved... Og jeg har skabt min stil selv, så den må du ik slå ihjel. Vi vil gerne be om nogen der kan høre os Hvem skaber den bølge vi rider på/ Vi har selv valgt brættet, det er OK Ligger til patten på den verden som jeg skider på/ . Jeg prøver på at få min æder på, Men verden er uappetitlig/ Ægte lykke er relativt nem at få Men gir kræft og er sur og er giftig/ . Så er der nogen der vil hjælpe os Vi er tabt i en gryde med sovs i,/ Og hver dag er mit hoved som sisyfos Og min kugle skal bruges til bowling./ . Mens jeg holder mine fronter oppe, Og for- søger færre scenarier der ender med jeg fucker op./ . Skal jeg opleve livet som en runner up, Mens jeg dresser up, hver dag, er et cover-shot/ "Se på min kjole... Vi vil gerne bede om, noget som, ikk er tomt./ Hvordan skal vi få det, må jeg håbe på en kvindekrop?/ Staver til mit selvportræt, elsker når jeg selv får ret. Stresser gennem verden, mens jeg ser hvordan den ender snart/ Lukker i, tæller til ti, paddehatte ender det i . Så vi må heller find’ et sted som vi kan gem os i Tænker på at drop det og rejse til mit yndlingssted/ Typen du ser op til Så baby du ka følge med./ "Se på min kjole...

Hun sagde til mig at der var et eller andet ved mig . og jeg tror ikke jeg forstod pointen. Jeg tænkte altid på hvad hun mon ville lave med mig og tanken bandt mig ned på pinebænken hun sagde til mig at der var så meget hun skulle nå og jeg ved ikk om jeg ku se det for mig men jeg fik aldrig rigtig spurgt hende hvor langt vi ku gå måske hun bare ville spille kostbar hun sagde "Vil du ikk følges lidt med lille mig?" selvfølgelig jeg var jo hele tiden vild med dig hun sagde "Vil du ikk rende sammen med lille mig?" selvfølgelig jeg har jo altid været vild med dig imens hun tog mig rundt i byen for at se mig omkring tænkte jeg på at tage hendes hånd satte mig for at samle vejret på en efterårsdag og havde aldrig rigtig set det komme hun sagde at hun aldrig havde haft sig sådan en ven fortælle alle sine hemmeligheder jeg troede aldrig at jeg ville blive såret igen det sker til evig tid imens jeg lever . der burde være mere bag mit fulde tungsind, . har fundet hende, i fuldmåneskin . en sommernat, rendte ind i hende, og spurgte hvad jeg kunne gøre hende for . med ensom at gøre ende på . men hver gang, er jeg på kæmpe druk men hun var pæn og smuk og jeg er ikke kandidaten som hun sætter stemme på kan jeg finde hvad jeg leder efter når jeg er mere ked af mine tekster (tar i byen) mingelerer lidt med mennesker (men) finder ik dem jeg elsker, til fester ”pissefuld” i alkoholdige væsker gør at jeg forelsker mig meget nemmere eksplicitte følelser jeg gemmer, de tænker, dæmp dig og de signaler du sender hun sagde...

. Jeg er apatisk og kynisk, og det plager mig synligt, at jeg ikke kan finde nogen der behager mig psykisk. Jeg beklager mig hyppigt, sejler midt på stormfulde mentale oceaner mens jeg klamrer mig til flager af tynd is . Jeg har mig lige en eksistentialistisk krise, . og mangler introspekt og spritualisme. Prøver fuld af energi, at fordybe mig i psykoterapi Men ender altid (hoved først) i mere pessimisme . Tæller altid ned, tæller aldrig op, . men ligemeget hvad der sker nægter jeg at stop . Tanker løber som laviner i mit ragnarok . Så fuck af, hvis du vil fucke med mig Jeg er for stiv i metroen, så uden at sige det til nogen . sletter numre på mobiltelefonen. Vinker farvel. Prøver på at tvinge mig selv, til at glem' de ting. Evigt solskin i et pletfrit sind. Alt for mange gange har jeg dummet mig før, og det vil ske igen, og igen, langt mere end jeg håber det gør. Og kun én sætning kører rundt, hver gang tungerne kører Der er alt for langt til dig og den dér lukkede dør . Tæller altid ned, tæller aldrig op, . men ligemeget hvad der sker nægter jeg at stop . Tanker løber som laviner i mit ragnarok Jeg savner nogen, det ku godt være dig

Hvis jeg skulle vise dig alt, inden den time jeg faldt Tæppet flyver kunne denne nat, ville det være så galt? . Hen over syre og bas', hen over nyre og hals, . London Berlin eller Haag, hvad end de byer bliver' kaldt./ Utopia er ikke en drøm, hvis vi sir' den er virkelig, sandheden er kun hvad man gør den til, og det siger vi./ Så tag min hånd og vi skal se på hele verden snart, Se på hvert et hjørne universet har... Der er ikk nok nok stjerner i-i universet til dig og mig i nat jeg vil vise dig alt Aldrig stjerner nok i universet til dig og mig i nat jeg vil vise dig alt . Har vi fortjent at sidde stille på en rullende sten, . når vi kan flyve på et tæppe uden sult eller men . Ingen advarselslamper, ingen ved hvor kræften starter men vi flyver højt, meget længere end tampen brænder. . Vi har så lang vej igen, og vi kan tage lige hen hvor kompasset peger . Til dagen starter igen, så skal vi sidde på vor plads, som vi altid plejer. Der er ikk... . Ingen varme eller kulde, ja det skulle jeg men' . Hverken klima eller krig er et truende problem . De kan sige hvad de vil, men de kommer ikk med, . På mit (og dit) tæppe, kom nu hopper vi afsted! … . Hvis det hele er et spørgsmål om fokus, lad os se på glasset halvt fyldt! - det da bonus! . Det her tæppe det vil ikke ligge stille mer Vil du med og se hvad det mon indebær? ... Der er ikk...

Jeg havde mig selv et alvorligt problem med at falde ned, vågnet fra et mareridt, med hjerteflimmer, pandesved./ Ved ikk hvad det hed, kalder det psykosomatisk, men lægen nægtede at erklære mig rask, så jeg var hastigt i ret-/ ning af noget klassisk, a la depressive tanker med ret- ning mod noget virk'lig selvdestruktivt og bombastisk./ . Og flugten var i flasken, at drikke sig ned, supplerer op med grønne kings, og en passende fed./ så jeg var basket og glad, til jeg blev tæsket og vred, kun i mit hoved, vågned' ædru op, var klar til at skride!/ Men deroute er en landevej så kantet og glat, at jeg ikk finder fodfæste, så jeg falder i natten./ Og lige inden hoved ramte fladt imod brættet, får jeg noget piftet op, så jeg standsed' og started'/ Og man danser uendeligt meget bedre til en dejlig sang, stands' mig ikke nu, når jeg hænger fra min navlestreng!/ ”Hvorfor er vi her?” Har jeg tænkt, . siden dagene dengang jeg var knægt./ ”Hvad er mit liv værd?” Er nog't vi tar' med . Mit liv bevæger sig i spiraller fremad/ Jeg tænkte at livet ikke lod mig fatte en brik, sad og tænkte at løsningen ku findes i en galgestrik./ Wtf, jeg har haft det ret så splitterfrustreret, overrasket når min galakse ikk er egocentreret./ ta- ger et trin ad gangen på eksalationsstigen, og klat- rer indtil jeg ikk længere er symptomfri./ Men jeg Skaber ro i kroppen, for min krop er min bolig, MDMA gør grå dage helt utrolige!/ ”Hvorfor er vi her?” ... . Men vent, . var der ikk noget jeg glemte? Jeg ku flygte, . men det har jeg ikke lyst til. Tak for Verden som den arter sig, selvom jeg ikk', har lavet andet end at brokke mig konstant, så er jeg ikk trist./ . Den her livsstil, er ik en god idé, de siger fest, stoffer og en menneskekrop ik er forsonelige./ Livet er et fjernsyn hvor forbindelsen svinger, og når det ikke lige kører må man leve i slinger./ Der er endnu længer', op ad bakken hvis det hele stinker. . Derfor – smil og acceptér, så' det lidt letter'/ ”Hvorfor er vi her?” ... <3

Hvis du bliver svimmel, (hep!) rummet det drejer rundt, ikk noget at frygte, selvom det tegner dumt, ender det okay, . Vi bliver bare nødt til at blive ved, Alle vores lidelser, blir' vi nødt til at trives med Livet er et spil, og det er nemt at folde hånden man fik . Men kæmp nu vider' indtil livet giver kortene stik . Skyggen bag dig sætter tempoet for dagen, til du ser at din plage (spøgelseslyde), kun er dig selv under det lagen. Hør nu: Hvis det føles nederen, så bare ryk videre For der vil snart komme lysere tider, tænk på Hvis det føles nederen, så bare ryk videre For der vil snart komme lysere tider Tænk at Dagene forsvinder ligesom sandet i et timeglas, . så hvorfor leve hele livet, gennem tid og stress . Og hele stranden er forsvundet under sandkorn Ingen grund til at leve livet, som en anden mands torn . Det er så let at sætte finger på din næstes fejl, . til du ser, at du peger på et kæmpe spejl. . Og alt du sagde var i virkeligheden kendetegn, . på dig selv, nu kan vi pludselig ikk genkende dig, men husk: Hvis det føles nederen...

Hvis bomberne de falder nu hvilket de sagtens alle ku sku jeg ikke leve med rabalder i en menneskealder til radioaktiviteten den falder, sku jeg bare blive siddende med kokosnød og solbriller nu! Langt fra slagmarker og, langt fra olieslakker og, Langt fra sodede bakker hvor, solen brænder jordens rester 100 meter nede i en bunker et sted, der har jeg Sat mig godt til rette, mens det runger et sted .. derude Tiden er nu, vi er endt helt derud' hvor vi Ikk vender hjem, før vor verden er glemt - ja for Tiden er nu, vi er endt helt derud' hvor vi Ik tænker fjernt, fra at enden er nær. Ingen nødopkald – alle de andre de kan rende og hop! De vil bare finde min bunker og se den brænde op Hvis de ikk vil hjælpe til, vil jeg ikke kendes ve Et eneste selviscenesættende menneske. Jeg har fundet mig en lænestol, hængt en plakat op, med udsigt over havet og en tekst der sir ”ha det godt” Sat en lille plade på, tag mig ned til strawberry fields jeg vender ikk tilbage før jeg er firs … yir Tiden er nu, vi er endt helt... Himlen kan jeg ikke se, loftet er lyst op af hallogen, men på syre synes det sygt nok Indretningen er måske lidt sparsom men jeg hygger mig Livet er konserves og det korthus som jeg bygger mig Ingen kontinuitet, ingen online, ingen forbrugermentalitet og Ingen hos mig, men det er Ikke nogen helt uacceptabel størrelse, fordi Utopia er lige nøjagtigt hvad man kan gør' det til Tiden er nu, vi er endt helt...

Hver dag tæl-ler dob-belt når man (uuuh) er på vej mod den sidste Står på kanten ønsker sig væk (mmmh) Ud i regnen og disen Tar' det hele én dag ad gangen Håber at det løser sig selv Hvor vil floden føre mig hen? Nu må vi sgu heller tage os sammen! Hver dag tæl-ler dob-belt når man (uuuh) Tæller ned til sin frihed Står på kanten ønsker sig væk (mmmh) Håber lykken vil bli' ved Uret tikker, klokken den ringer Kan vi ikk selv slippe os fri Tar hvorhen, livet vil tage mig Til hvor vejen kysser solen forbi Hver dag tæl-ler dob-belt når man (uuuh) vågner op til ny én Står på kanten ønsker sig væk (mmmh) ud af tomrum og system Hver dag tæl-ler dob-belt når man (uuuh) er på vej mod den sidste Står på kanten ønsker sig væk (mmmh) Ud i regnen og disen